Ferieudlejning, Rørvig Havn - GPS 11 45' 51,18" E 55 56' 44,14" N

Huset set fra havnesiden

Husets historie

🤩Velkommen til www.toldbodvej.dk.

Jeg hedder Margit Hvilsom, og er den nye indehaver af  "Røde Hus" Toldbodvej 71 ved Rørvig Havn, lige ved siden af den gamle Lodsoldermandsgård fra 1681.

Jeg har overtaget huset efter Jørn Olesen, som er ud af en gammel Rørvig-slægt, der oprindelig kom fra Jylland i sidste halvdel af 1800-tallet og har har boet i huset i 35 år sammen sin nu afdøde hustru og deres 2 børn Rikke og Kasper. 

Huset er bygget af lodsoldermand Peter Jensen i 1874 og senere overtog hans svigersøn, skibsfører Jeppe Senius Holst (i folkemunde kaptajn Holst) huset. Fra 1893 fik han embedet som (den sidste) lodsoldermand og forblev i dette sammen med sin hustru Petrine og deres børn, til han døde som 75 årig i sommeren 1917. I denne periode blev huset ifølge overleveringen kun brugt som vinterbolig, da han havde sin embedsbolig på Lodsoldermandsgården.
Kong Christian X besøgte stedet ved flere lejligheder, og på ældre billeder ses han sammen med Petrine Holst, balletmester Uhlendorff, komponisten Herman Sandby og flere andre kendisser fra den tid.  I dag er Lodsolder-mandsgården ejet af et tysk selskab, lukket og ubeboet. Siden begyndelsen af firserne og indtil 2011 har den fungeret som restaurant med værelses-udlejning.
Den nye rute 21 til Odsherred skaber nye muligheder for bosætning.

Læs mere om Rørvig her
http://www.visitodsherred.dk/r%C3%B8rvig

Læs mere om Odsherred her
http://vejentilodsherred.dk/

Husets historie

På billedet ser du familien Holst (yderst til højre Lodsoldermand Holst) med familie. Billedet er taget i begyndelsen af 1900-tallet og som det ses, er huset udvendigt ikke ændret. Selv vinduer og hoveddør er de originale, bygget af fineste kernetræ i fyr- og eg. Den gang var vinduer og døre malet grønne og soklen var rød. Dette ses stadig på andre huse fra den tid. Der blev bygget 4 af disse "skipperhuse" i Rørvig, og 3 eksisterer stadig (mit, Det gamle Apotek ved siden af slagteren og et hus i Vestergade). Der er formentlig tale om tilrejsende håndværkere, da husene adskiller sig fra den byggeskik, som var almindelig i Odsherred. Husene er fra samme tidsperiode og bærer præg af, at det var bemidlede der byggede dem (ses på materialerne og de dekorerede hoveddøre).

Billedet er venligst udlånt af Pernille Rosenstand.
Måske er du interesseret i at læse mere om Lodsoldermandsgården og slægten Holst?

Pernille Rosenstand har udgivet et hæfte "Lodsoldermandsgården - anekdoter fra et gammelt toldsted i Rørvig", og hæftet er rigt illustreret med gamle billeder og sjældne opskrifter.

Vil du læse mere om Rørvigs historie på disse link

http://www.bevar-rorvig.dk/site/bevarroervigopstart/Foto/Roervig_Havn/

Rørvig Havn

Rørvig Havn er Odsherreds største turistattraktion, hvor der kommer tusindvis af mennesker gennem sommeren. Der er en dejlig legeplads for børnene, hvor de kan nyde legen mens forældrene nyder udsigten og det pulserende liv.

Der er også en skøn fiskerestaurant, hvor man kan opleve en meget fin skaldyrsmenu til en rimelig pris. Ønsker du selv at lave maden, er der en velassorteret fiskeforretning med mange spændende specialiteter.

Færgefarten Hundested-Rørvig sejler hver halve time hele sommeren med de to færger Isefjord og Nakkehage.

Hos Lotte og Joachim i Færgekiosken kan du få velsmagende italienske is og en god snak om Rørvig.

Ønsker du flere udfoldelser i det skønne Rørvig, kan du bade fra havnen eller dyrke dine interesser som lystfisker eller sejler fra den store lystbådehavn - eller dyrke kano- og kajaksport fra havnens klubfaciliteter.

"Så skønt at hvor i verden end man havner, så længes man hjem på ny" skrev Arnold Ringsted i Rørvig valsen.

Se https://www.youtube.com/watch?v=IUBrc5nS7A4

     
   


Margit Hvilsom 12.08.2022 11:11

Der er ledigt fra den 22/8 -24/8. Ring på 26120799 i aften hvis i vil booke. Venlig hilsen Margit Hvilsom

Susan 12.08.2022 05:08

Hej
Har du et ledigt værelse fra den 22.-24.8 til 2 personer?
Vh Susan

Margit Hvilsom 11.08.2022 12:11

Desværre er første ledige dato torsdag den 18/8. Prøv Lodsoldermandsgården. Vh Margit

lisbeth Beierholm Nielsen 11.08.2022 07:11

Hej Margit. Du skulle vel ikke have plads til én person 15.-16./8?
Vh
Lisbeth
Slettermosevej 15, Nakke

Margit Hvilsom 10.08.2022 09:10

Desværre er der booket på de dage. Første ledige dato er torsdag den 18/8. Vh Margit

Margit Hvilsom 14.07.2022 19:42

Ring (26120799) til mig vedr bookning - eneste måde man kan booke. 1. nat koster 600 kr og efterfølgende nætter 350 kr. Margit

Ole Petersen 14.07.2022 14:43

Kan jeg booke 2 overnatninger d. 21. Og 22. Juli: PS hvad koster det?

Margit Hvilsom 13.07.2022 12:24

Jeg har desværre fået afbud de næste tre uger pga sygdom. Så der er nu mulighed for bookning fra og med fredag. Vh Margit

Margit Hvilsom 13.06.2022 08:28

Hej Keld. Desværre ikke - jeg har alt optaget i juli. Ring hvis du ønsker henvisning til andre (26120799). Venlig hilsen Margit Hvilsom

Kjeld 13.06.2022 08:21

Hej - har du et værelse til 2 personer, 11-15 Juli ?
Mvh Kjeld

| Svar

Nyeste kommentarer

12.08 | 11:11

Der er ledigt fra den 22/8 -24/8. Ring på 26120799 i aften hvis i vil booke. Venlig hilsen Margit Hvilsom

12.08 | 05:08

Hej
Har du et ledigt værelse fra den 22.-24.8 til 2 personer?
Vh Susan

11.08 | 12:11

Desværre er første ledige dato torsdag den 18/8. Prøv Lodsoldermandsgården. Vh Margit

11.08 | 07:11

Hej Margit. Du skulle vel ikke have plads til én person 15.-16./8?
Vh
Lisbeth
Slettermosevej 15, Nakke